Foredrag om Standbakkehuset 21.1.2025

Tirsdag d. 21. januar 2025 havde vi i søsterloge nr. 61 Teresa, den store fornøjelse at høre et foredrag om Strandbakkehuset – Børne og Ungehospice.

I forbindelse med vores Stiftelsesfest i oktober 2024, havde vi den store fornøjelse at kunne donerer kr. 25.000,- til Strandbakkehuset.

Afdelingsleder Lisbeth Højer tog os med på en tur rundt i huset og fortalte om deres dagligdag med børn, unge og deres familier. Her er plads til hele pakken. Strandbakkehusets vision er liv, leg og lindring, baseret på holdningen om, at alle børn og unge, uanset hvor kort deres liv måtte være, skal have de bedste betingelser for at få så meget ud af deres liv, som det er muligt – udviklingsmæssigt og socialt.

Mere end halvdelen af børnene og deres familier bliver udskrevet til eget hjem efter et ophold på Strandbakkehuset. Så hospice betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er et liv bagefter.

Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18+ år med livsbegrænsende og livstruende sygdom med komplekse symptomer, der kræver en specialiseret palliativ indsats enten i løbet af sygdomsforløbet eller i den afsluttende fase.

Der er stadig mange som ikke kender til at Strandbakkehuset eksisterer.

Vil du vide mere, så ind på deres hjemmeside: https://www.strandbakkehuset.dk/